Ordliste
- a
- Aminosalicylsyre
- 5-aminosalicylsyre. Lægemidler som indeholder 5-ASA anvendes til behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) fordi de har flere antiinflammatoriske egenskaber. 5-ASA anvendes også som vedligeholdelsesbehandling.
- Anamnese
- Patienten fortæller om sine symptomer og sygehistorie.
- Anfald
- De inflammatoriske tarmsygdomme er aktive i perioder, såkaldte anfald.
- Anæmi
- Blodmangel betyder for få røde blodlegemer. Blodmangel kan forekomme hos personer med inflammatorisk tarmsygdom, fordi man mister blod via f.eks. afføringen.
- c
- CDAI-score
- (fra engelsk Crohns Disease Activity Index ) En skala der måler graden af sygdom. Faktorer der vægtes, er blandt andet graden af mavesmerter, velbefindende, mængden af løs afføring per dag, anvendelse af antidiarrémedicin og tab af legemsvægt.
- Colitis ulcerosa
- Blødende inflammation med sårdannelser i tyktarmens slimhinde.
- Crohns sygdom
- inflammationsygdom som rammer tarmens slimhinde. Kan påvirke hele mavetarmkanalen, selv om det mest almindelige sted er slutningen af tyndtarmen samt tyktarmen.
- d
- Divertikulitis
- Inflammation i tarmlommer, som kan give symptomer, der minder om colitis ulcerosa. Sygdommen er almindelig blandt ældre.
- Dysplasi
- Et forstadium til neoplasi, ofte kræft. I forbindelse med colitis ulcerosa betyder dysplasi, at personen har 50 procents øget risiko for at få kræft i tyktarmen. Dysplasien kan også gå tilbage.
- e
- Endoskopi
- Metode hvor man ved hjælp af specielle instrumenter (endoskop), kan undersøge organer indefra. Eksempler på undersøgelser, hvor der bruges endoskop, er blandt andet artroskopi (ledene), gastroskopi (fordøjelsesorganerne), koloskopi (tyktarmen), laparoskopi (maven) og rektoskopi (endetarmen).
- f
- Fistel
- En kanal mellem tarmen og huden eller andre kropsdele, f.eks. mellem endetarmen og huden.
- Fulminant
- Indtræffer pludseligt, hurtigt og er intensivt, alvorligt.
- g
- Gastroskopi
- Undersøgelse via et instrument i form af en bøjelig slange, som føres ind gennem munden, ned i svælget og videre ned i maven. Fotografering af slimhinden, prøvetagning og også behandling kan gennemføres med denne teknik.
- i
- IBD
- (fra engelsk Inflammatory Bowel Disease) kronisk inflammatorisk tarmsygdom, et fælles navn for flere sygdomme, specielt Crohns sygdom og colitis ulcerosa. En kronisk inflammation på tarmslimhinden, som skyldes en autoimmun reaktion.
- Ileum
- Tyndtarmens sidste del.
- IMID
- (fra engelsk Immune-Mediated Inflammatory Disorders) immunmedierede inflammatoriske sygdomme. Et fælles navn for en gruppe sygdomme med forskellige typer symptomer, men som deler en fælles bagvedliggende årsag; inflammation. Crohns sygdom, colitis ulcerosa, reumatoid artrit og psoriasis tilhører denne gruppe
- Immunosuppressiv behandling
- Behandling med immunforsvarshæmmende lægemidler som mindsker inflammationen ved at begrænse immunforsvaret. F.eks. Azatioprin og kortikosteroider
- Iritis
- Inflammation i øjets regnbuehinde. Øjet bliver rødt og lysfølsomt. Man kan også opleve smerter, når man ser på genstande på nært hold. Komplikation der feks. forekommer ved colitis ulcerosa. Hvis man får den rigtige behandling, er risikoen for komplikationer lille.
- k
- Knuderosen
- (erythema nodosum), forårsages af inflammation i fedtvævet under huden. Symptomerne består af meget ømme, dybtliggende røde knuder, ofte på benene, men knuderosen kan også forekomme på arme og mave. Knuderosen er som oftest en allergisk reaktion, men kan også forekomme ved f.eks. colitis ulcerosa eller tuberkulose.
- Kolon
- tyktarm
- Koloskopi
- Undersøgelse af tyktarmen samt eventuelt den nederste del af tyndtarmen. En lang, tynd slange føres ind i tarmen; gennem denne slange kan lægen se og fotografere hele tyktarmen. Her kan man tage vævsprøver.
- Kortison
- Binyrebarkhormon som dæmper immunforsvaret, så den slags inflammation, der f.eks. medfører colitis ulcerosa, Crohns sygdom og reumatoid artrit, dæmpes. I dag forsøger man at undgå at tage kortison over længere perioder.
- Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
- (på engelsk Irritable Bowel Disease (IBD)), fælles navn på forskellige kroniske tarmsygdomme i slimhinden, specielt colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
- m
- Mucosa
- Slimhinde, f.eks. tarmslimhinde.
- n
- Neoplasi
- Nydannelse af væv, anvendes ofte synonymt med malign tumor (ondartet svulst), kan dog være både godartet og ondartet.
- Nutritionsbehandling
- Behandling med ernæringserstatning.
- p
- Proctitis
- Endetarmsinflammation, se proctitis ulcerosa.
- Proctitis ulcerosa
- En mildere form af colitis ulcerosa, hvor sygdommen alene sidder i endetarmen. En fjerdedel af dem, der har colitis ulcerosa, har denne mildere form.
- r
- Rectum
- Endetarmen.
- Rektoskopi
- Undersøgelse af tarmen, hvor en snæver slange føres ind i endetarmen, hvorigennem lægen både kan se, hvordan tarmen ser ud, og udtage vævsprøver.
- Relaps (behandlingsrelaps)
- Genopblussen, se anfald.
- Remission
- Medicinsk fagudtryk for at være fri for symptomer. Målet med behandlingen for Crohns og colitis ulcerosa er at få patienten til at forblive i remission så længe som muligt.
- s
- Skleroserende cholangitis
- Inflammation i galdegangene, sygdom der kan ramme personer med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.
- Stomi
- Operation hvor man ændrer tarmens naturlige tømningsvej ved at kirurgisk skabe en åbning gennem bugvæggen – en stomi.
- Stomipose
- En anordning der ligner en lille plastpose, som via en tynd plastslange fører afføringen ud.
- t
- TNF-alfa
- (tumornekrotisk faktor-alfa), er et signalstof, som spiller en nøglerolle i inflammationsprocessen. Findes i øget mængde hos personer med inflammatoriske sygdomme som reumatoid artrit, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, psoriasisgigt og psoriasis.
- TNF-alfahæmmere
- Kaldes de nye højteknologiske biologiske lægemidler, der binder sig til det specifikke protein i kroppen, som kaldes TNF-alfa. Disse lægemidler består af antistoffer, som retter sig mod de dele af immunforsvaret, som fejlagtigt er aktiveret af sygdommen, og nedbryder dem.
- Truelove-Witts-klassifikationen
- Gradinddeling af colitis ulcerosa.
- v
- Væskeerstatning
- Væskeerstatning kan være nødvendig ved kraftige diarréer. Bland 1 liter kogt, afkølet vand med 6 teskefulde stødt melis og ½ teskefuld salt. Opbevares i køleskab i højst et døgn.
Ugens svære ord
TNF-alfa
(tumornekrotisk faktor-alfa), er et signalstof, som spiller en nøglerolle i inflammationsprocessen. Findes i øget mængde hos personer med inflammatoriske sygdomme som reumatoid artrit, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, psoriasisgigt og psoriasis.
Savner du et ord?
Fortæl os om et svært ord, som du gerne vil have forklaret.
Ord, som vi anser for relevante, vil blive føjet til ordlisten.
Copyright UCB Nordic 2008–2012 |
Kontakt |
Om hjemmesiden, Disclaimer | Tracking No 09-CZP-0071 |
Sidst opdateret 24 Marts 2010