Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom. Du kan ikke slippe af med sygdommen, men sygdomsforløbet varierer, og der kan gå flere år mellem anfaldene.

Efter at sygdommen har været aktiv i en tid, får den et roligere forløb. Det kaldes at være i remission. I denne periode kan man leve et helt normalt liv.

Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa betyder blødende tyktarmsbetændelse. Colitis ulcerosa giver sår og blødninger i tyktarmens slimhinde, og det bevirker, at afføringen indeholder slim og blod. Sædvanligvis sidder betændelsen i den nederste del af tyktarmen, men i princippet kan hele tyktarmen være berørt.

Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom. Du kan ikke slippe af med sygdommen, men sygdomsforløbet varierer, og der kan gå flere år mellem anfaldene. Efter at sygdommen har været aktiv i en periode, går den over i en roligere periode. Det kaldes at være i remission. I denne periode kan man leve et helt normalt liv.

Colitis ulcerosa er den almindeligste form for kronisk tarmbetændelse (IBD), og hvert år rammes næsten 600 personer i Danmark af sygdommen.

Det er vigtigt, at man lærer at genkende de tidlige tegn på et anfald. Hvis man genkender dem, kan man hurtigt kontakte lægen, så behandlingen kan indledes så hurtigt som muligt. Derved kan anfaldet mildnes betydeligt.

Colitis ulcerosa kan være svær at adskille fra Crohns sygdom, som også rammer mavetarmkanalen. Colitis ulcerosa sætter sig kun i tyktarmen, mens Crohns sygdom i princippet kan sætte sig i hele mavetarmkanalen.

Colitis ulcerosa er en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar vender sig mod sig selv og begynder at angribe sine egne celler ved at danne antistoffer imod dem.

Behandling ved colitis ulcerosa

Behandlingen af colitis ulcerosa varierer alt efter, hvor svær sygdommen er.

Når sygdommen er er på stadiet mild til moderat og kun har bredt sig til venstre side af tyktarmen, kan man behandle med indhældninger af skum eller behandling med stikpiller. Eventuel behandling med 5-aminiosalicylsyre-tabletter kan øges, lige som man kan man behandle lokalt – altså i selve tarmen - med binyrebarkhormon (prednisolon) eller alternativt med budesonid.

Når sygdommen blusser op til at blive svær og har bredt sig til andre dele af tyktarmen, handler det om først og fremmest at få ro i sygdommen så hurtigt som muligt. Behandlingen består i dette stadie af binyrebarkhormontabletter, der typisk – for at undgå for mange af binyrebarkhormonets bivirkninger - gives over en kortere periode på tre måneder. Når binyrebarkhormonbehandlingen er færdig efter de tre måneder, fortsættes med 5-aminosalicylsyre-tabletter.

Har man behov for flere binyrebarkhormonerkure med kort mellemrum, kan man også prøve at behandle med azathioprin, som er et stof, der dæmper immunsystemet. Desuden kan azathioprin gives i længere tid end binyrebarkhormon uden at forårsage samme grad af bivirkninger. Dog ses der andre bivirkninger med azathioprin, som betyder at man skal til blodprøvekontrol hver anden måned.

Over de senere år er det også blevet almindeligt at behandle med de såkaldte immunsystemdæmpende TNF-hæmmere, som hører til gruppen af biologiske lægemidler.

Når behandling med medicin ikke virker, og sygdommen er svær eller har bredt sig til en større del af tyktarmen, kan operation blive nødvendig. Oftest fordelt over to til tre operationer fjernes hele tyktarmen og i de fleste tilfælde også endetarmen.