Hvad er ankyloserende spondylit?

Ankyloserende spondylit kaldes bl.a. også Bechterews sygdom. Det er en betændelsestilstand i muskelhæfter og led.

Ved ankyloserende spondylit er immunforsvaret overaktiveret og angriber kroppens egne væv. Forskerne ved ikke, hvad der starter den forkerte reaktion, men arv spiller en rolle.

Sygdommen er dobbelt så hyppig hos mænd som hos kvinder. Sædvanligvis bryder sygdommen ud inden 40-års alderen. Omkring 20.000 i Danmark har ankyloserende spondylit, dvs. 0,5 % af den danske befolkning.

Vævstypeantigenet HLA-B27 kan forekomme hos mennesker med ankyloserende spondylit, og sygdommen kan også være forbundet med tarmbetændelse, f.eks. colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Symptomerne på ankyloserende spondylit

Ankyloserende spondylit er en kronisk inflammatorisk sygdom.

De fleste mærker først sygdommen som et snigende, murrende værk nederst i ryggen. Typisk er smerterne værst om natten og om morgenen. Stivhed er et andet karakteristisk tegn. Smerter og stivhed plejer at aftage, når man bevæger sig.

Betændelsen kan sætte sig i forskellige væv i kroppen såsom ledbånd, muskelhæfter og led. Det er oftest de store led, som blive betændte – for eksempel hofter, rygrad, skuldre og knæ, men også kæbeleddene. Andre typiske symptomer er betændelse i sene- og muskelhæfter. Ofte berøres senerne i hælen og sædebenets siddeknuder.

Ved aktiv sygdom kan der forekomme almen utilpashed med træthed, feber, vægttab og manglende appetit.

Personer med ankyloserende spondylit kan også få symptomer i andre dele af kroppen som f.eks. øjne, hjerte og lunger.

Hvordan stilles diagnosen?

Der findes ikke en enkelt faktor, som gør, at man kan stille diagnosen.

Ud over en grundig fysisk undersøgelse af ryggen og patientens beskrivelse af sine problemer tages også resultater af blodprøver og røntgenundersøgelser i betragtning, når diagnosen stilles. Blodprøver som f.eks. blodsænkning og C-reaktivt protein kan tilføre vigtig information ved bedømmelse af betændelsens aktivitet.

Vævstypeantigenet HLA-B27 findes hos ca. 90 % af dem, som har ankyloserende spondylit.

Kendetegn til afklaring af diagnosen

• Snigende debut af smerter nederst i ryggen
• Smerterne er stærkest sidst på natten
• Symptomerne har varet i over 3 måneder
• Patienten er under 40 år
• Morgenstivhed
• Smerter og stivhed aftager, når man bevæger sig

Behandling ved ankyloserende spondylit

Formålet med behandlingen er at bremse sygdommens udvikling, dvs. at dæmpe betændelsen, lindre smerterne og forhindre fejlstilling af leddene. Et andet formål er at holde muskulaturen intakt.

Det er således ikke muligt at helbrede sygdommen, men både smerter og stivhed kan afhjælpes ved hjælp af medicin og fysisk træning.

Smertestillende medicin anvendes til at lindre symptomer og smerter, men den kan ikke hindre selve sygdomsudviklingen, ligesom den heller ikke forebygger ledskader.

Kortison har været anvendt i over 50 år til at dæmpe betændelse. Det kan gives lokalt som indsprøjtning i et led, men findes også i tabletform.

Antireumatiske lægemidler er en type gigtmidler, der anvendes, når sygdommen er aktiv – det vil sige ved en igangværende ledbetændelse. Disse lægemidler har en opbremsende virkning på immunforsvaret og har til opgave at dæmpe sygdomsaktiviteten.

Biologiske lægemidler anvendes først og fremmest i tilfælde af en voldsom betændelse, som ikke kan dæmpes med andre behandlingsformer. Et eksempel på denne type medicin er TNF-alfa-hæmmere. TNF (tumornekrosefaktor) er et signalstof, der aktiverer betændelsen. TNF-alfa-hæmmere har til opgave at optage overskydende TNF-alfa, som indgår i betændelsesprocessen. Det medfører, at betændelsen aftager, hævelser i led mindskes, bevægeligheden øges, og smerterne lindres.

En anden meget vigtig del af behandlingen er træning

Regelmæssig fysisk træning kan nedsætte risikoen for funktionsnedsættelse som følge af sygdommen. At røre sig og motionere dagligt hjælper både mod stivheden og mod smerterne. Hvis du føler dig træt og stiv og har ondt, kan du let føle, at du ikke orker at træne. Men forsøg at tænke på, at det ikke er skadeligt at træne trods smerterne. Fysioterapeuten kan hjælpe med forslag til et træningsprogram, som passer til dig.

At leve med ankyloserende spondylit

Ankyloserende spondylit er en kronisk inflammatorisk sygdom, der udvikler sig meget forskelligt fra person til person. For det meste er sygdomsforløbet tåleligt, og mange kan fortsætte med at arbejde, som de plejer, og med deres fritidsinteresser. I nogle tilfælde kan sygdommen blive mere aggressiv, så de daglige gøremål bliver svære at gennemføre.

Ankyloserende spondylit optræder anfaldsvist, hvilket indebærer, at der er perioder med aktiv betændelse vekslende med mere rolige perioder. Når betændelsen er aktiv, taler man om et anfald. Ofte er tiden mellem anfaldene kortere i den første tid med sygdommen.

Det kan ikke siges for ofte, hvor vigtigt det er at holde kroppen i gang, når man har ankyloserende spondylit. Fysisk aktivitet hjælper for eksempel på smerter, stivhed og almentilstanden. Forsøg at finde en motionsform, som passer til dig og din situation.

De fleste kan leve et helt normalt liv med ankyloserende spondylit.